Er du en eventyrer?

Har du en eventyrer gemt i maven?

Vil du se dine tanker blive ført ud i livet? Hvis du har en eventyrlig drøm om at starte og drive din egen virksomhed eller om at arbejde eller studere i udlandet, så er HHX det helt rigtige gymnasievalg.

Men dine 3 år på HHX er også et eventyr i sig selv, fyldt med nye oplevelser og anderledes indsigter; du vil møde nye mennesker og opleve all-nightere, camps, studieture og sport. Du vil få udfordret dit verdensbillede med refleksion, innovation og metodebevidsthed.

På HHX møder du både velkendte og helt nye fag, som for eksempel International Økonomi og finansiering. Undervejs tager vi os godt af dig og klæder dig på til at mestre dine ambitioner og finde vej i de mange tilbud, der efterfølgende ligger for dine fødder.

Hvad vil du huskes for?

HHX giver dig alle de muligheder, du har brug for, for at få drømmene til at gå i opfyldelse.